Studefolden i Stråsø Plantage.

Midt inde i Stråsø plantage ligger i en lille lysning en stor cirkelformet jordvold, kaldet „Studefolden". Adgangen dertil er som ovenfor til Lærkehøj - ad Gosmervej ca. l km. Volden er nu cirka l meter høj og er opbygget af lyngtørv. Volden har utvivlsomt været højere og med næsten lodrette vægge på den indvendige side, hvilket har betydet, at dyr ikke havde let ved at bryde ud. Alderen på „bygningsværket" er ikke bestemt, men det er helt sikkert ældre end den omliggende skov, som kun er højst 100 år gammel. Skoven er oprindelig anlagt for at dæmpe den voldsomme sandflugt, som tydeligvis har hersket i området.
Området er nemlig fyldt med gamle indlandsklitter, som nu er faldet til ro takket være tilplantningen med skov. Funktionen af Studefolden menes at være et overnatningssted for de forbi-passe rende studedrifter. Opdræt af stude har typisk fundet sted i de egne af landet, hvor der var store græsningsarealer, og det vil sige ved de store engarealer langs Limfjorden og i kystegnene langs Vesterhavet. Dyrene blev opkøbt af omrejsende handelsmænd, som samlede dyrene i flokke på cirka 40 stk. Dyrene skulle være fuldvoksne og „rendstærke" for at kunne holde til den lange march til Husum i Nordtyskland, hvor det store fordelings-marked holdtes hvert forår.

Studene blev altid handlet parvis, uvist af hvilken grund, men traditioner skal man ikke lave om på. Studedriften blev som regel betjent af 3 mand, én fordriver og to bagstoppere til at tage sig af eventuelle udbrydere. Til at begynde med var dyrene ømbenede og kunne kun tage 2 mil om dagen, men efter en uges march kunne de trave det dobbelte. Selv med denne hastighed kunne turen på de 3-400 kilometer dog vare op til 4 uger. Undervejs måtte dyrene æde af græs og lyng, men man regnede dog med et vægttab på 50-75 kg. pr. stud. Om natten måtte dyrene hvile, og det er her, studefolden har sin historie. Studefolden er strategisk placeret i læ af nogle bakker til beskyttelse for den hårde vestenvind og dog så tæt på Lilleåen, at der var adgang til frisk vand.

Tidligere var der ofte studefolde i nærheden af landevejskroerne, hvilket ofte gav , mere „bekvemme" overnatningsforhold for driverkarlene. At driverkarlene om aftenen har haft energi til at spadsere til nærmeste kro i Ulfborg er nok usandsynligt, men længere nede i Jylland ligger landevejskroerne som perler på en snor langs hærvejen, og der findes utallige fortællinger om hændelser i forbindelse med disse studedrivere, som ofte var særegne og voldsomme personer.
l Husum tog de jyske drivere afsked med deres flokke, og hjemturen tegnede behageligt, for nu kunne de komme op at køre i hestevogn. Ejeren eller handelsmanden havde nemlig som fjerdemand fulgt driften på rejsen og undervejs sørget for mad og overnatning, l Husum fik han af studegrossereren overdraget penge for studene. Det var i kontanter, så det var godt at have vognen godt bemandet på hjemturen.

Studefolden i Stråsø har, med sin beliggenhed ude midt i de store hedearealer, også været brugt som overnatningssted for fåreflokkene, som hyrdedrengen i dagtimerne drev rundt på hedearealerne. Der var langt til de nærmeste gårde ved Sandfær, Stråsø og Blåbjerg, så det kunne være praktisk at drive fårene til overnatning i folden i stedet for den lange march hjem til gården. Studefolden udgør et interessant kulturminde om en svunden tid og den kan opleves på den afmærkede vandrerute, som udgår fra parkeringspladsen ved Gosmer Bro. Hele området plejes og beskyttes af Ulborg Statsskovdistrikt.

Klik her for på et kort at se hvor dette udflugtsmål er i Trehøje området.....