30. GRAVSTEN OVER NIELS MOURITSEN

Vest for Vildbjerg kirke står en gravsten over en af Vildbjergs mest kendte mænd, Niels Mouritsen (1838-1904), som ikke alene var kendt omkring århundredskiftet 1900, men også mange år frem. Men hvem var denne Niels Mouritsen? Det er også relevant at spørge, hvordan ville udviklingen have formet sig for Vildbjerg uden ham? Hans skolegang foregik i biskolen i Rødding. Han var en begavet elev, han var god til at tilegne sig viden, hvad der senere kom til udtryk ved hans medlemsskab af mange udvalg og kommissioner i Ringkøbing Amt.
Han var manden, der så mulighederne for byen og egnen ved anlæggelse af en jernbane. l tiden før århundredskiftet 1900 var der travlhed med at få det økonomiske tilsagn til banestrækningen mellem Herning og Holstebro på plads inden I. januar 1900. l Vildbjerg-området var tilsagnet, med Niels Mouritsen i spidsen, på plads. Man kunne se mulighederne, og var parate til at investere. Fra cirka 1870 ville bønderne have deres egne folk ind i ledende stillinger i kommuner og amter. Her var Niels Mouritsen manden, der skulle repræsentere dem. Man hørte altid hans navn, ikke alene i Vildbjerg, Nøvling og Timring sogne, men rundt i herredet.
Niels Mouritsen var sognerådsformand i flere perioder og medlem af amtsrådet. Det som byen og egnen særligt har grund til at mindes Niels Mouritsen for er, at han fik drejet jernbanen hertil. For dette virkede han tidlig og silde, og han gjorde mange rejser til København i den anledning. DSB's skinnenet har umiddelbart før Vildbjerg det skarpeste sving på skinnenettet. En af de forhenværende sogneråds-formænd Niels Korshøj har sagt: „Der er mange dygtige mænd her i kommunen, også ret mange, men der er ingen, der rager op som Niels Mouritsen, han kunne repræsentere både ude og hjemme, og han kunne tale lige godt med alle stænder". Da jernbanen blev indviet i 1904 lå Niels Mouridsen alvorligt syg af kræft, og han opnåede kun at se et prøvetog passere. Han måtte blive i sit hjem den dag, hvor den officielle indvielse fandt sted. Han udtalte da, at „det eneste jeg interesserer mig for nu, er at komme med det tog, der går til himmelen"

31. SKULPTUR VED VILDBJERGS P-PLADSER

l et lille anlæg ved p-pladserne i Vildbjergs bymidte overfor jernbane- og busholdepladserne findes en skulptur, som er skænket til byen af Symatex engineering a/s. De enkelte dele i kunstværket er fire symboler på kommunen og Vildbjerg by. Pladen er selve fundamentet, en velfungerende kommune, som det hele bygger på. De tre forbundne 4 meter høje himmelstræbende metalkiler symboliserer tre ting, der er med til at skabe et velfungerende samfund. Det frodige produktions-, handels- og fritidsliv, der er karakteristisk for Vildbjerg/Trehøje. Trekanten er måske den stærkeste form, der findes, men fjerner man den ene del falder det hele sammen. Tilsammen giver de tre dele samtidig henvisning til kommunens navn - TREHØJE. Ide og udformning af kunstværket er udført af kunstneren Finn Beltov, Vildbjerg. Fremstilling af værket er sket i tæt samarbejde mellem kunstneren og ES stålindustri, Vildbjerg.

32. SKULPTUR VED VILDBJERG STATION

På et lille torv ved Vildbjerg Station findes en skulptur, som er udført af kunstneren Poul Bækhøj, Hadsund. Et selvbestaltet udvalg, som syntes, at der var for lidt kunst i bybilledet, fik med forskellige tiltag rejst midler til anskaffelse af en skulptur. Den oprindelige placering var på en plads i byens travle midte, men i forbindelse med en gennemgribende omlægning af hele bymidten blev skulpturen flyttet til sin nuværende placering Valget af kunstner faldt på Poul Bækhøj, som dengang boede i Nøvling.

Udvalget aftalte med Poul Bækhøj, at han fik leveret et antal store granitsten på pladsen ved Fakta, og der blev stillet et læskur op, hvorefter han hver formiddag arbejdede på opgaven. Skærver og slibestøv føg om ørerne på kunstneren og mange fulgte interesseret med i tilblivelsen og fik en snak med kunstneren. Som skulpturen voksede frem, blød, rund og glat i kontrast til den rustikke sokkel, blev den i folkemunde først benævnt kringlen, grisehalen og siden som hundelorten, hvad der vist stadig er dens „kælenavn". Når man spurgte kunstneren om, hvad den skulle hedde, svarede han enten: „ikke noget" - eller „det må l selv om"! Skulpturen blev indviet i november 1985.

Klik her for på et kort at se hvor dette udflugtsmål er i Trehøje området.....