Flygtningekirkegården i Grove.

Kirkegården i Grove angives, at her ligger l l 19 tyske flygtninge og 175 soldater begravet. Hvad er det for flygtninge, og hvorfor ligger de begravet her i fremmed jord? Da den tyske hær måtte vige på Østfronten under 2.verdenskrig, blev befolkningen i bl.a. Østpreussen og Pommern på overfyldte skibe transporteret over Østersøen, og mange - i alt 250.000 endte i Danmark, hvor de blev indkvarteret forskellige steder. 15.000 flygtninge og 10.000 soldater døde i Danmark mellem 1945 og 1949.

De blev begravet 475 forskellige steder,  alle uden for de almindelige kirkegårde. l 1962 blev der indgået en aftale med den tyske organisation „Deutsche Kriegsgråberfiirsorge", så de afdøde tyskere blev samlet på 34 begravelsespladser, og således ligger her i Grove flygtningene fra lejrene i Grove og Gedhus. Organisationen har lejet kirkegården for en periode af 99 år af menighedsrådet i Grove, og hvert år kommer tyske studerende til Danmark for at hjælpe til med vedligeholdelsen af de tyske gravpladser.

Fliegerhorst Grove.

De „spanske ryttere" i forbindelse med „rullebanen" , der strækker sig et par km fra Grove mod Karup vækker stadig minder om en mørk tid i Danmarks historie, da landet var besat af tyskerne. Kun en måned efter besættelsen kom indbyggerne i Grove til at mærke tyskernes nærværelse, l maj 1940 startede man anlæggelsen af „Fliegerhorst Grove" og eksproprierede jorden fra 30 gårde og huse i alt 6000 tdr land til formålet.

Fliegerhorst Grove udviklede sig til et anselig projekt de næste fem år med tre startbaner, 11 km jernbane, værksteder, hangarer og depoter, og en overgang var der beskæftiget mellem 15-17.000 arbejdere fra nær og fjern. Det mest imponerende var uden tvivl „Kampfcentral Gedhus", en kæmpemæssig bunker, absolut bombesikker og med flere etager under jorden. Dybt inde i bunkeren var opbygget et 15 m højt glaskort, og på kortet kunne al lufttrafik over Danmark registreres.

Opførelsen menes at have kostet det samme som bygningen af Lillebæltsbroen i sin tid. l 1947 startede genopbygningen af det danske flyvevåben, og flyvepladsen antog efterhånden den betydelige militære status, som den har i dag, da 3000 mand er beskæftiget her. l 1965 blev pladsen åbnet for civil ruteflyvning ganske vist under særdeles primitive forhold i modsætning til i dag, da flytrafikken afvikles fra en meget moderne og smuk terminal.