Trehøje Naturpark er hjemsted for en række markante bygninger. Ældst og mest kendt er nok herregården Møltrup, hvis historie trækker tråde 600 år tilbage i tiden. I dag er herregården optagelseshjem for hjemløse mænd, der her kan søge hjælp i kortere eller længere tid – for nogle endda livstid.

En anden markant bygning er ”Den gule Bygning” i Vildbjerg. I dag kulturhus, men oprindelig opført som skole i 1908. En beslutning der kostede hele det siddende sogneråd deres taburetter. Nyere bygninger kan området også ”prale” med. F. eks. leve-bo miljøet Kildehøj – et anderledes plejehjem og naboen Vildbjerg skole, der blev bygget i 2005 som Danmarks første OPP-projekt. Og midt i byen kun få skridt fra kirken ligger Kirkecentret. En selvejende institution bygget i 2009 for 16 mio.. kr.

Gammel og ny arkitektur og bygningskunst mødes her. Kom selv og se det.